Stress og behandling
Stress er en belastningstilstand, der opstår, når vi føler os presset af krav eller udfordringer, vi ikke kan leve op til. Enten fra omgivelserne eller fra vores egne forventninger. Det er en normal reaktion på ubalance mellem krav og ressourcer, men hvis stressen varer ved i længere tid, kan det have negative virkninger på vores fysiske og mentale sundhed.
Det er vigtigt, at du tager dine symptomer alvorligt, så du giver krop og sind ro til at restituere.
Symptomer
Symptomerne på stress kan både vise sig i kroppen, sindet, evnen til at tænke og i dine handlinger. Det varierer fra person til person hvilke signaler man oplever.
Fysiske symptomer
- Træthed
- Søvnløshed/mange opvågninger
- Indre uro, rastløshed
- Hjertebanken
- Åndenød
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Kvalme
- Smerter i muskler og led
- Forhøjet blodtryk
- Øget svedtendens
- Maveproblemer, ondt i maven
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk eller anden sygdom
- Ændring i appetit/vægt
Kognitive symptomer
- Nedsat koncentration
- Dårlig hukommelse
- Manglende overbli
- Svært ved at planlægge eller tage stilling
- Problemløsningsevne nedsættes
- Langsommere arbejdstempo
- Langsommere indlæring
- Svært ved at finde ordene
Psykiske symptomer
- Nedsat overskud
- Kort lunte, irritation, frustration
- Ulyst/tristhed
- Følelse af overvældelse, magtesløshed
- Selvkritik
- Grådtendens
- Ængstelighed
- Nedsat selvværd
- Følelsen af ikke at slå til eller være god nok
- Bekymringstanker, overtænkning
- Humørsvingninger
- Støjfølsomhed
Adfærdsmæssige symptomer
- Nedsat præstationsevne
- Lavere aktivitetsniveau i fritiden
- Øget brug af stimulanser – fx øl, cigaretter og skærm
- Øget sygefravær
- Social tilbagetrækning, isolation
- Svært ved at tage sig sammen
- Impulsiv adfærd
- Svært at sætte grænser/siger ja til for meget
Behandling
I kognitiv terapi undersøger vi hvad der udløser stress for dig, og hvilke mønstre der har drevet dig til at overforbruge dine ressourcer. Ofte handler det om ansvarsfølelse koblet med ønsket om at ville gøre det godt eller nå sine ting. Vi arbejder med at du lærer dine egne stress-signaler at kende – og at tage dem alvorligt, i stedet for at overhøre dem. Dette foregår bl.a. ved at øve medfølende, realistisk og støttende tænkning, at kunne bruge vejrtrækningsøvelser aktivt som en måde at få ro på, at tillade kroppen at restituere og ikke mindst sætte grænser for, hvor meget du skal sige ja til på arbejdet, i familien eller som frivillig i foreninger.
Typisk vil det i bedringsperioden gå meget op og ned – der vil være gode og dårlige dage. Generelt er det en god idé at du ikke straks går i gang med store opgaver, når du (endelig) mærker noget overskud. Hvis du gentagne gange overbelaster dig i helingsprocessen tager det længere tid at blive helt rask.
Sygemelding kan også komme på tale som en måde at reducere belastningerne, så du får det bedre. Alt efter stress-symptomernes varighed og sværhedsgrad kan der være brug for en deltids- eller fuldtidssygemelding. I samtalerne undersøger vi, hvilke betingelser på arbejdspladsen, der hjælper dig til at reducere stressen, og hvad du og din leder kan gøre for at du vender godt tilbage.
