Depression og behandling
Depression opstår typisk på grund af et samspil mellem arvelig sårbarhed (genetik), tidligere oplevelser (opvækst) og ydre belastninger (hændelser her og nu). Belastningerne kan fx være alvorlig sygdom hos én selv eller i familien, tab af vigtige relationer, ulykker, mobning, fyring, skilsmisse, stress, fødsel, ensomhed eller social isolation.
Depression påvirker både ens tanker, følelser, krop og adfærd, og skal have været markant til stede i mindst 14 dage. Det er varigheden og sværhedsgraden af symptomerne der afgør, om der er tale om en let, moderat eller svær depression.
Symptomer på depression
Kernesymptomer:
- Nedtrykthed – man kan føle sig trist, tæt på tårer eller tom indeni. Det hele føles meningsløst.
- Nedsat lyst og interesse for det, man plejer at holde af – aktivitetsniveauet er sænket, evnen til at glæde sig er nedsat.
- Nedsat energi – alt føles uoverkommeligt, man er mere træt og udmattet end vanligt.
Ledsagesymptomer:
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse. Man kan føles sig overvældet af negative tanker om, at man ingenting kan, og at man er uden betydning.
- Selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Ofte kan man blive enormt selvkritisk og vurderer sig selv langt hårdere end andre.
- Tanker om død eller selvmord.
- Besvær med at tænke eller koncentrere sig. Det kan blive vanskeligt at skrive en længere tekst, læse eller danne sig et overblik.
- Indre uro/rastløshed eller nedsat tempo i bevægelser og tale.
- Søvnforstyrrelser. Man har svært ved at falde i søvn, kan vågne ofte om natten, eller vågne tidligt – eller man sover alt for meget.
- Ændring i appetit eller vægt. Man kan opleve en stærk trang til sød, fed og salt mad – eller madlede med kvalme og følgende vægttab.
Selvom man har en let depression, er man som regel i stand til at fortsætte en normal hverdag med arbejde (og måske fritidsaktiviteter), men med nedsat livskvalitet og nedsat selvfølelse. Man kan opleve at al energien går til jobbet, så der ikke er energi til noget derhjemme eller til at ses med vennerne.
En moderat depression gør det typisk svært at fungere som man plejer på arbejdet, i familien og i fritiden. Mange har problemer med at sove, får tendens til at isolere sig fra andre og de fleste oplever gentagne negative automatiske tanker.
Ved en svær depression er mange af de depressive symptomer til stede i en pinefuld grad som gør, at man ikke kan få hverdagen til at fungere – hverken på arbejdet, i fritiden eller i familien. Følelser af skyld, ringhed, ikke at slå til og tanker om selvmord er hyppigt forekommende. Ved svære depressioner kan der nogle gange opstå psykotiske symptomer; det vil sige at man kan have fx vrangforestillinger eller hørehallucinationer.
Mange får ikke søgt hjælp
Det er kun omkring halvdelen af alle personer med symptomer på depression, som søger hjælp hos deres egen læge. Mange kommer derfor ikke i behandling (kilde: Psykiatrifonden).
En lettere depression varer typisk mellem 6-12 måneder, selvom man ikke behandler den. Det vil sige, at en depression faktisk kan gå over af sig selv. Men selv en lettere depression er ikke ufarlig; har man haft én depression, har man større risiko for at få en ny depressiv episode – og for hver depression øges risikoen for at den bliver værre end den foregående.
Behandling kan afkorte forløbet betydeligt.
Behandling
I kognitiv terapi arbejder vi på flere fronter for at tackle den depressive tilstand: Dels med at udvikle en alternativ måde at tænke på, når de automatiske negative tanker opstår, fx gennem bevisførelse eller ved at undersøge hvad du ville sige til en ven i samme situation. Dels ved at øve afslapningsteknikker og visualiseringer, så du slipper de kværnende tanker og får en pause. Dels arbejder vi med, at du får gang i aktiviteter der vækker glæde. Og dels undersøger vi, hvad din indre kritiker forlanger af dig, for at du er ’god nok’. Under disse selvbebrejdelser ligger tit en frygt for andres afvisning. Derfor øver vi også egenskaber som medfølelse, mod og selvomsorg.
